I arbejdet med at forstå og udfolde folkeskolens formål er Formålsdimensioner opbygget af fem dimensioner, der bredt dækker elevens alsidige, personlige og sociale udvikling gennem hele skolegangen. Andre ville måske pege på andre vigtige overordnede aspekter af folkeskolens formål, men i vores arbejde blev det de fem dimensioner, der stod frem, og dermed blev valgt til det videre arbejde.
I arbejdet har begrebet Teknologiforståelse også fyldt noget, men er ikke valgt som en dimension. For det første er teknologiforståelse ikke indskrevet som en del af skolens formål, og ved at tilføje dette som en eksplicit dimension, ville vi også påbegynde en omskrivning af formålet og ikke en konkretisering af det formål, der gælder. For det andet er der under arbejdet med udviklingen af Formålsdimensioner igangsat en forsøgsordning fra Undervisningsministeriet, hvor teknologiforståelse afprøves de næste tre år som et forsøgsfag. Dels som en del af eksisterende fag og dels som et helt nyt selvstændigt fag i skolen.
For ikke at blande dette arbejde sammen med dimensionerne, er teknologiforståelse ikke en særligt udpeget dimension. Det sagt, er der ingen tvivl om at teknologier, forståelser af disse og hvordan de påvirker os som individer, i eksempelvis fællesskaber, er en central del af de fem dimensioner. Man kan i dag ikke sige at man forbereder eleverne til deltagelse og medansvar, og at man arbejder med at de skal få tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle, hvis ikke man samtidig medtænker hvordan teknologierne påvirker netop dette, positivt som negativt.
Der bør arbejdes med dimensionerne i forhold til alle læringsforløb i skolen.
I hver dimension er der tre domæner, der dækker individniveau, relationsniveau og fællesskabsniveau. Under hvert domæne findes en række kvaliteter, der beskriver og udfolder dimensionen i det givne domæne.
Modellen for formålsdimensionerne tager sit udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf §1.