For at løfte formålsparagraffen ned fra mere overordnede formuleringer til mere konkrete størrelser, er der udarbejdet fem dimensioner.
De fem dimensioner er udvalgt ud fra hvad der, for os at se, er centrale elementer i skolens formålsparagraf §1, men også med afsæt i overvejelser over udfordringer omkring samfundet, skolen og individets stilling i det 21. århundrede.
Udpegningen af de fem dimensioner medfører i sagens natur fravalg af andre elementer i formålsparagraffen. I arbejdet med Formålsdimensioner har vi forsøgt at tænke en sammenhæng på tværs af de fem dimensioner.
De to af dimensionerne; åndsfrihed og bæredygtige demokratiske fællesskaber, peger konkret på de mere overordnede tanker om skolens dannende karakter, hvor de tre andre dimensioner; Aktiv deltagelse, Tillid til egne muligheder og Lyst til at lære, peger mere ind i det daglige virke og måden hvorpå skole, ledelse, elever, lærere, pædagoger og forældre møder hinanden i skolen, i undervisningen og i fælles aktiviteter i og omkring skolen.
Lyst til at lære
Lyst til at lære – dimensionen handler om, hvordan vi i fællesskab med eleverne finder nysgerrigheden og modet til at lære og til at lære mere. Hvad skal skolen gennemsyres af, hvis eleverne skal have lyst til at lære? Lyst til at lære handler om de faktorer, der spiller ind i forhold til motivation. På hvilke måder gør vi eleverne nysgerrige, og hvordan udvikles relationer og fællesskaber, der opfordrer til undersøgende og eksperimenterende tilgange – til én selv og til omgivelserne.
Teknologierne omkring os udfordrer skolens praksis og skaber blandt andet nye muligheder for flere tilgange til at lære. Hvordan udfolder vi bedst dette felt, så det understøtter elevernes motivation og lyst til at lære?
Aktiv deltagelse
Aktiv deltagelse – dimensionen handler om, hvordan vi får elever til at tage aktiv del i deres liv i skolen, og i livet omkring skolen.
Aktiv deltagelse er et spørgsmål om, hvordan den enkelte involverer sig i relationerne og fællesskabet. Samtidig er det også vigtigt, hvordan fællesskabet giver den enkelte mulighed for at deltage. Er der en rummelig kultur, der giver den enkelte mulighed for at deltage aktivt? Hvad skal der til for at elever selv aktivt melder sig ind, tager initiativ, og oplever, at de er vigtige for skolen – sammen med andre.
Den teknologiske virkelighed rummer nye former for deltagelsesmuligheder. Nye relationer, der peger ind og ud af skolen på andre måder, end vi tidligere har været vant til.
Nye former der også har deres bagside – når ny viden ikke nødvendigvis rammer alle, jf. ekkokamre og algoritmer, skabes der nye relationelle udfordringer. Både muligheder og begrænsninger må på dagsordenen, som noget skolerne systematisk forholder sig til sammen med eleverne og forældrene.
Bæredygtige demokratiske fællesskaber
Bæredygtige demokratiske fællesskaber – dimensionen handler om at finde veje til eleverne stemmer og give dem betydning i skolens liv og virke. Bæredygtighed er ikke kun et miljøhensyn. Det handler om at skabe processer, liv og praksisser, hvor elevernes, pædagogernes, lærernes og ledernes demokratiske sindelag løbende og grundigt bliver afprøvet og udviklet. Det er her, at skolen aktivt må inddrage eleverne i beslutningsprocesser, og samtidig sikre, at den enkelte og fællesskabet bidrager til at relationerne er holdbare.
Den teknologiske udvikling giver os helt nye muligheder for at udvikle fællesskaber, men rummer samtidig også udfordringer og stiller krav om nye kommunikationsevner.
Hvordan udnytter man sin mulighed for at give sin stemme til kende på en god måde på sociale medier? Eller hvad betyder algoritmer for grader af frihed og kontrol? Den teknologiske virkelighed skubber til den kulturelle praksis og dermed også vores muligheder og begrænsninger for demokrati, frihed og bæredygtige rammer.
Tillid til egne muligheder
Tillid til egne muligheder – dimensionen handler om, hvordan vi i skolen hjælper eleverne med at udvikle deres potentialer på måder, der balancerer den enkeltes tillid til egne muligheder i fællesskaber. Skolen skal udvikle elevens potentiale til at se sig selv og turde være sig selv.
Dimensionen er altså både et spørgsmål om, hvordan den enkelte udvikler selvværd og selvtillid, og et spørgsmål om hvordan fællesskabet understøtter en kultur, hvor den enkelte har tillid til, at man har muligheder for inddragelse, og at man støttes i sin udvikling.
For at få tillid til egne muligheder nu og i fremtiden, skal en del af skolens virke også handle om brugen, debatten og refleksionen omkring den teknologiske udvikling. Teknologier skal inddrages i undervisningen. Ikke kun gennem eksempelvis brugen af digitale platforme, men i højere grad med et fokus på, hvordan eleverne bliver i stand til at gribe og begribe de teknologier, der er omkring dem.
Når påvirkning gennem brug af data og algoritmer i værste fald hindrer medbestemmelse, udelukker på grund af etnicitet eller køn og begrænser menneskers evne til lydhørhed, er det vigtigt at disse elementer også fylder i skolens dannelsesarbejde.
Det at begribe og gribe teknologierne kræver også, at man som individ har tillid til at fællesskabet griber en, når man fejler.
Åndsfrihed
Åndsfrihed – dimensionen handler om, hvordan åndsfriheden forvaltes på alle niveauer i folkeskolen. Åndsfriheden må gennemsyre arbejdet i fagene og i hele skolens virke. De voksne skal insistere på at høre elevernes stemmer; så de forstår, at de har reel betydning for væsentlige beslutninger, og at uenigheder accepteres og respekteres i alle skolens fællesskaber. Åndsfrihed handler om accept og respekt for forskelligheder, så den enkelte tør tro på at retten til at tænke og argumentere for sin sag.
Hvordan er det vi åndsfrit tillader hinanden plads og rum i ansigtsløse digitale fora. Hvordan er det, at vi kritisk vurderer og gennemskuer bias og fordomme i digitale platforme, der er designet med det formål for øje at skabe splid, kommercielt påvirke eller f.eks. socialt kontrollerer andre i forhold til retten til at være sig selv.
Hvordan kan man gennem teknologi finde tilhørsforhold i form af fællesskaber, der ikke tidligere var mulige at være en del af. Åndsfriheden kan stikke ud over elevernes lokale grænser ved, at de teknologisk kan forstå, hvordan disse fællesskaber er mulige.
Åndsfriheden kan også begrænses af nye muligheder for overvågning og censur. Hvordan holder vi fast i vores demokratiske frihedsgrader, når vi er koblet sammen med resten af verden gennem netværk og platforme?